Velkommen til vores vin-univers
Med vores nyhedsbreve ønsker vi at berige dig med mere viden og historier om vores vine og de vindistrikter, som vinene kommer fra. Du vil også opleve, at nogle af vores nyhedsbreve vil have fokus på både vin og mad, vin-events og vingaver.
Vi vil gerne præsentere dig for nyheder fra vores økologiske vinproducent, Mas Vilella.
Mas Vilella og vinsmagning
Vinsmagning den 13/11-2021 hos Café Brejning
Vi har stadig ledige pladser til vores smagning af julevine og nytårsbobler lørdag den 13. november 2021 kl. 18-20.30 på Café Brejning, 7080 Børkop. Der serveres mad som passer til vinene og boblerne.
Du kan tilmelde dig på Mobilepay nr. 124379 med navn, antal og telefonnr. – se frem til en aften i forkælelsens tegn.
MAS VILELLA
Vi vil gerne introducere vores vinproducent Albert Jane og familiegården, Mas Vilella. Den ligger ca. 15 km fra Middelhavet i Catalonien, Spanien. Albert er oprindeligt uddannet dyrlæge og har en dyb kærlighed til både dyr som vin.
Han overtog familiegården, Mas Vilella, for at kunne videreføre familiearven og ikke mindst dyrke lokale druer som Sumoll (til rødvin) og Malvasia (til hvidvin). Foruden familiegården har han to andre vingårde, dog ligger hans hjerte og passion for Mas Vilella. Der har han fokus på håndlavet kvalitetsvine, gerne på lokale druer, med respekt for naturen – derfor økologisk.
Som nyhed har vi nu også fået “lillebror”, Tros de Mas Vilella Negre 2018, i webshoppen, fordi “storebror” er så populær.
Den er dyrket på 50% Cabernet Sauvignon og 50% Sumoll – lagret i både egefade og lervaser, også kaldet amforaer.
Du kan købe den her til DKK 145,- (inkl. moms) pr. stk. (DKK 125,-/stk. ved køb af 6 stk.):
Spansk økologisk rødvin med lokale druer fra Catalonien (naturewines.dk)
Alle tre vine er økologiske, høstet ved håndkraft for dels at skåne naturen og sikre en mere ensartet høst. Vinene lagres i enten egefade og amforaer (lervaser).
Den spanske vinguide (og -anmelder), Guía Peñín, giver fine karakterer til hans tre vine med minimum 90 point (= fremragende) hvert år. Så vi er meget glade for, at vi har et samarbejde med Albert.
Hans to rødvine smager bare fantastisk og er en fornøjelse at drikke, da du både får en frugtig rødvin samtidig med milde afrundede tanniner. Begge to er velegnet til retter i den mørke tid som gryderetter, oksekød, rødt kød, oste og vi kan også anbefale dem til julemaden.
Første gang vi smagte hans hvidvin, Blanc 2019, måtte vi bare klappe i hænderne og sig “wow” – simpelthen en elegant hvidvin med noter af modne og eksotiske frugter. En mineralsk hvidvin til f.eks. fisk, hvor du kan nyde en lokal drue med både lidt syre og fedme, som gør den eminent til food pairing.