LA NIÑA DE CUENCA

Christophe Chapillon

La Niña de Cuenca

De to brødre Lorenzo og Valentín López Orozco kastede sig i 2016 ud på det vin-eventyr, som de valgte at kalde ”la Niña de Cuenca”, eller på dansk” Pigen fra Cuenca”. Vinmarkerne har været i familiens eje i mere end 100 år, men først i 2016 valgte de to brødre at fokusere på kvalitet, historie og kompromisløs velsmag.

De valgte helt fra starten kun at fokusere på de unikke lokale sorter de havde i markerne, økologisk drift som en helt naturlig ting for dem og så gæring i ler amforaer. Ler nyder en ganske speciel status her i Manchuela, hvor man ser netop leret som den bærende ting bag alt i området; traditionen, stedet, kulturen, historien og landbruget.

Vingården drives i samarbejde med franskmanden, Christophe Chapillon. Han startede i 2006 sit eget vineventyr med spanske vine.

Deres to vine, som du kan købe hos os, er anmelderrost af både anerkendte Wine Advocate (Robert Parker) og den spanske vinguide, Guía Peñín.

Unikke lokale druesorter

Lorenzo og Valentin elsker at forfine udtrykket af de lokale sorter. Som for eksempel den lokale klon af den hvide drue Albillo, her ”Albillo de Manchuela” som deres bedsteforældre plantede i 1940. Deres rødvine er lavet på sorten Bobal; og top marken er en blot 1,56HA parcel plantet i 1985.

Økologi som den eneste vej

For at bringe den bedste kvalitet og autenticitet frem i vinene, og for at passe på naturen så den kan passe på os, mange generationer frem.

Det vigtige ler

De både gærer og lagrer alle deres vine i små ler amforaer og tanke på mellem 500 og 1000 liter. Leret er det mest naturlige materiale, og det mest lokale! Og brødrene mener at det bringer det bedste frem i deres smukke lokale druesorter; vin uden make-up, men med masser af naturlig skønhed.

Aktuelle vine fra Christophe Chapillon på lager

Unikke og eksklusive vine - dyrket på lokale druer

De to brødre har fokus på at dyrke druer af lokal oprindelse, og det producerer elegante vine med respekt for naturen – derfor økologiske vine fra deres vingård.

Vinene bliver gæret i lerkrukker, de såkaldte ler amforaer.

Deres vine er “limited editions”, hvor rødvinen er nummeret flaske.

Vingården ligger i den syd centrale del af Spanien – ca. 150 km fra Valencia.