Velkommen til vores vin-univers
Med vores nyhedsbreve ønsker vi at berige dig med mere viden og historier om vores vine og de vindistrikter, som vinene kommer fra. Du vil også opleve, at nogle af vores nyhedsbreve vil have fokus på både vin og mad, vin-events og vingaver.
Vi håber, at I har nydt sommeren? Vi har nydt den, hvor vi blandt andet besøgte vores italienske vinbonde i Piemonte i ca. 500 meters højde. Det er en lille vinbonde, som årligt producerer mellem 3. – 4.000 flasker – det er “limited editions” hvert år.
Præsentation af vores italienske vinbonde i Piemonte, Italien
I sommers besøgte vi vores vinbonde i Piemonte, Bricco Giubellini, og det var en fantastisk oplevelse med flot natur, godt vejr og ikke mindst fornøjelsen af deres gæstfrihed. I år 2000 købte Maria og Gigi vingården, hvor de plantede deres første vinstokke med fokus på røde druer som Nebbiolo, Barbera og Merlot.
Siden starten har de haft fokus på at værne om naturen ved at dyrke efter økologiske principper og ikke mindst arbejde bæredygtigt ved at anvende genbrugspapir (FSC certificeret) til flaskeetiketterne, korkpropper fra ansvarligt forvaltede egetræer og ingen trækasser til flaskerne.
Derudover har de solceller på taget til deres klimaanlæg og to regnvandstanke.
De har fået deres økologiske certifikat fra CCPB, som er en uafhængig certificeringsorganisation.
Maria er også involveret i et netværk for kvinder som arbejder på bæredygtige løsninger for regionen.
Resultatet er gode rødvine med respekt og omsorg for naturen.
I dag producerer de to rødvine:
Deres Cru Barolo, som er produceret på 100% Nebbiolo. Vi har deres top Barolo fra år 2016 på lager, og det er en af de allerbedste årgange af Barolo med meget gode anmeldelser fra vinkritikerne.
Den passer godt til grillmad, lam, rødt kød og ikke mindst oste. Vi anbefaler, at man nyder vinen med mad til for at kunne nyde “kongernes vin” bedst muligt.
Deres “Eresia” fra 2017 er en blanding af 50% Nebbiolo, 40% Barbera og 10% Merlot. En fantastisk rødvin som er oplagt at drikke nu og kan nydes til f.eks. rødt kød, oste eller en pastaret.
De får hjælp af vinmageren Fabio hos nabo vingården, Conterno Fantino, til vinfremstillingen og lagringen af vinene på egefade.
Vi kører p.t. et tilbud på 3 flasker af deres rødvine til DKK 875,- (inkl. moms) inkl. fri fragt og en rabat på knap 12%:
Piemonte-smagekasse (3 flasker) – NatureWines.dk
Der er desuden en nyhed på vej fra dem, for de udgiver en tredje rødvin til efteråret. Det vil være en Langhe Nebbiolo – vi fik fornøjelsen af at prøvesmage den i sommers direkte fra fadet, og wow – det smager bare af mere, så glæd jer.