Nyhedsbrev fra juni'24 - med Clos Salanca og Franck Massard

Sæsonaktuelle vin-tilbud til dig

Med vores nyhedsbreve ønsker vi at berige dig med mere viden og historier om vores vine og de vindistrikter, som vinene kommer fra. Du vil også opleve, at nogle af vores nyhedsbreve vil have fokus på både vin og mad, vin-events og vingaver.

Vi har nogle spændende nyheder og tilbud med siden sidst på vores webshop –  du kan se mere nedenfor.

Klar til sommerens festligheder? ”Scor en kasse og spar en masse!”

Efter et forår med en mindre identitetskrise, så krydser vi fingre for at sommeren snart viser sig rent vejrmæssigt. Sommeren er traditionen tro tiden med festivaler, studenter- og kandidat fejringer, fede udendørs koncerter, hyggelige havefester, og dejlige stunder på terrassen og i naturen. I år venter også flere store sportsbegivenheder som EM, Tour de France og OL.

Vores tilbud i dette nyhedsbrev er tilpasset denne skønne sæson, og vi håber ligesom de fleste andre at få lidt sol, så vi kan nyde den dejlige danske sommer. Du kan altid række ud til Michael for gode fif og råd i forhold til mad og vin (foodpairing) – han guider dig gerne på rette vej. Du kan til august møde os til ”Rock i Byparken” i Vejle eller på Ribe Vinfestival.

Herunder finder du både tilbud og lidt nyt om, hvad vi har brugt den seneste tid på.

 

Spar ”kassen” på tilbud på vine fra vores tyske EM-værtsnation:
Da Tyskland som bekendt er vært for dette års EM i fodbold, har vi valgt at fejre det med en større merkøbsrabat – dvs. ved køb af en hel kasse (6 stk). Skal du også score en kasse?

Lige nu og under hele EM (og så længe lager haves) har vi tilbud fra Immel Biowein:

Riesling og Weissburgunder (Pinot Blanc):
Pris pr. flaske er kr. 149,- ved køb af 1 stk. Ved køb af kasse med 6 stk. er din stykpris kun kr. 115,- pr. flaske. Dvs. ved køb af en kasse med 6 stk. er prisen kr. 690,-  og du sparer kr. 204,- (INKL. FRI FRAGT)

Immel Rosé: (bl.a. på Pinot Noir-druen)
Pris pr. flaske er kr. 149,- ved køb af 1 stk. Ved køb af kasse med 6 stk. er din stykpris kun kr. 100,- kr. pr. flaske. Dvs. ved køb af en kasse med 6 stk. er prisen kr. 600,- og du sparer kr. 294,- (INKL. FRI FRAGT)

 

Cykelnerven – stolt sponsor til et godt formål:
I forbindelse med arrangementet, APCOA CLASSIC, den 20. april 2024 i Vejle var vi stolt sponsor af vine til aftenens middag, hvor Dennis Ritter underholdte med spændende anekdoter fra Tour de France. Der var flot tilslutning og blev samlet en del penge ind til det gode formål.Er du interesseret i hvilke vine vi smagte? Så er nogle af dem vist her nederst på siden, hvor særligt de alkoholfrie vine og rødvinen fra Rhône var populære.

Rigtig mange gav udtryk for. at de virkelig satte pris på et glas alkoholfri bobler, når de nu havde påtaget sig chauffør-rollen eller hvis de af andre årsager ikke drikker alkohol. Maden smager også bare bedre med noget, der komplementerer den i stedet for en sød sodavand. Det er god omtanke at være opmærksom på gæster, der ikke drikker alkohol.

 

Besøg hos vinbønder – de mærker også klimaforandringerne:
Vi har i foråret besøgt nogle af vores vinbønder i Catalonien (Spanien), hvor deres forår har været atypisk med regn og nogle steder både hagl og frost her sidst i april ovenpå flere år med tørke i regionen.

I regionen dyrkes mange forskellige vine, og så er det her, at næsten alt cava kommer fra. Klimaforandringer påvirker både deres hverdag i markerne og den endelige slutproduktion.

På grund af klimaforandringernes effekt er en af vores producenter fra Priorat,Franck Massard, ved at ændre i sin vinproduktion. Vi har derfor købt et mindre parti hjem af 2 forskellige Priorat rødvine til en rigtig god pris. (Se de SKARPE PRISER – øverst og nederst i denne mail).

 

Besøg af vinbonde med vinsmagning:
Midt i maj havde vi fornøjelsen af at have besøg af vores ven og vinbonde, Franck Massard, fra Catalonien. Franck er oprindelig fra Bretagne i Frankrig og er kåret til “bedste sommelier i UK i 1996” inden han blev vinproducent i 2004 i Catalonien.

Ved en vinsmagning for en mindre gruppe præsenterede og smagte vi eksklusive vine fra ham og hans nye projekt med topvine fra Priorat, Clos Salanca (se billedet nederst).

Franck kommer på besøg igen til næste år, hvor der igen vil være mulighed for at møde ham og smage hans helt unikke top vine. Der vil være et begrænset antal pladser, og du kan skrive dig på en ”uforpligtende” interesse/venteliste. Den vil være uforpligtende indtil vi kender datoen og en mindre omkostning til lokaler og forplejning. Herefter sendes dato og pris ud, og så skal man blot svare på om man deltager eller ej.

Du melder dig på listen ved at sende en mail til Kunde@naturewines.dk

få 10% Rabat

På din første ordre

Vores nyhedsbrev er fyldt med inspiration

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 10% rabat på din første ordre. Vi sender maksimalt to nyhedsbreve om måneden – og du kan altid afmelde dig igen.