Château Clarisse
Ægteparret Olivia og Didier le Calvez overtog i 2009 vingården Château Clarisse. Den er opkaldt efter deres datter for at afspejle familiens historie.
Siden start har de arbejdet med “agriculture raisonnée” – bæredygtigt landbrug og har stigende fokus på økologisk dyrkning og produktion af deres vine.
Med assistance og rådgivning fra ønologen, Julien Viaud, der arbejder sammen med den nok mest berømte “flying winemaker” i verden, nemlig Michel Rolland, blev de økologisk certificeret i 2019 og næste step for dem er biodynamisk dyrkning og produktion.
Med respekt for Saint-Emilion som område og dets historie, arbejder de eksklusivt med druesorten Merlot som de lader finde sin ypperste skønhed i små franske egetræsfade.
Med deres egen “favorit rødvin” ønsker vi at introducere en raffineret rødvin fra Bordeaux egnen – med flere gode anmeldelser fra blandt andet James Suckling.
Det er første gang deres vin er tilgængelig i Danmark, så tag godt i mod dem.
Dyrket efter økologiske principper
Olivia og Didier le Calvez har siden overtagelsen af vingården i 2009 haft fokus på økologi. De blev økologisk certificeret i 2019 og næste mål er biodynamik.
UNECSO område
Vingården og markerne ligger i UNESCO området Saint-Emilion. De er i gang med at forny vinmarkerne. Op mod 50% af vinmarkerne vil blive genplantet frem mod 2025.
Historie
Området blev navngivet af Napoleon tilbage i 1834. Med respekt for historien og vinens betydning i området modnes druerne i mindre franske egefade - helt traditionelt.