David Cianfanello - vinmager og ejer af Podere Cianfanelli

Podere Cianfanelli

Podere Cianfanelli er den unge David Cianfanelli´s fortolkning af sin families mangeårige historie på disse eminente jorde. Han følger i sin far og farfars fodtrin, med en brændende passion for deres familiegård og den smukke natur der omgiver dem. David kombinerer de traditionelle værdier med moderne viden og har lagt gårdens 2,5HA vinmarker om til økologisk brug som en helt naturlig del af hans ønske om at værne om naturen og sikre en høj kvalitet i sine vine.

Han arbejder med den lokale ”konge drue” Sangiovese, men har også meget fokuseret genindført de historiske sorter Canaiolo, Colorino, og Malvasia Nera. Han laver i dag to meget autentiske og smukke vine der virkelig fortæller historien om deres hjem og manden bagd dem i hver en dråbe. Selve ”Cianfanelli” som er en ren Sangiovese vin og den nyere cuvée ”Ritorno”, der er en hyldest til de gamle lokale sorter og et blend af disse.

En Toskansk drøm

De 2,5 hektarer vinmark ligger midt i en gammel olivenlund med hele 850 majestætiske oliventræer som familien ligeledes producerer (en helt fantastisk) olivenolie på. Familiens smukke gård ligger på en lille sydvest vendt bakketop i Greve in Chianti. Med de 300 m.o.h. nyder de en optimal soleksponering kombineret med lidt køligere nætter, alt sammen noget der giver de helt optimale forhold for druerne, og det kan smages i de to vine.

Den vigtige jordbund

Jordbunden er en perfekt blanding af ler og ”galestro”, en unik type af stenet, skifferagtig lerjord man finder i Toskana’s bedste vinmarker. Jordbunden sikrer en helt optimal balance mellem dræning og vand-retention og lader stokkene nyde godt af sine unikke mineralsalte.

Lav produktion og håndarbejde

Alt arbejde udføres i hånden og udbyttet er helt nede på ca. 5000kg druer per hektar. Dette betyder også at den totale produktion ligger på blot ca 3-4.000 flasker af hver af de to vine!

Aktuelle vine fra Podere Cianfanelli på lager

Deres motto/værdier

 

“La nostra terra, la nostra storia, il nostro futuro”.

Det betyder på dansk: 
“Vores jord, vores historie, vores fremtid”.
 

Historien hænger sammen med økologi

Hilsen fra David Cianfanello

få 10% Rabat

På din første ordre

Vores nyhedsbrev er fyldt med inspiration

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 10% rabat på din første ordre. Vi sender maksimalt to nyhedsbreve om måneden – og du kan altid afmelde dig igen.