Franck Massard
Franck er oprindeligt fra Frankrig, men hans ambitioner bragte ham til England hvor han arbejde på nogle af de allerbedste restauranter. Han vandt titlen som den er bedste sommelier i Storbritannien i 1996 og har både WSET Diploma og Master Sommelier Advanced Diploma, men hans altovervindende passion for Spanien og selve vinproduktionen bragte ham Catalonien i 2004 og han har siden konstant haft jord under neglene.
Franck startede ud sammen med en af sine bedste venner Christophe, også en tidligere top sommelier og de startede med at producere en række vine i Priorat sammen. Focus har altid været på terroir, ærlighed, natur og vine der taler til hjertet. Vine der er ”let-drikkelige” uden at blive simple. Vine der taler i øjenhøjde til dem der drikker dem!
De sidste par år har Franck overtaget virksomheden 100% og i dag har han et mindre, men meget dedikeret team af medarbejdere; Carlos og Mercedes og projekter i flere af Spaniens vin regioner. Nogle steder ejer han selv markerne og andre steder arbejder han sammen med eksisterende vinproducenter.
Respekt for jorden
Der er et stort fokus på biodiversitet; balancen mellem vinstokken, aromatiske urter såsom timian og rosmarin, blomster såsom lavendel, frugttræer, mandeltræer, oliventræer, krat, gavner vinmarken og giver vinene yderligere kompleksitet.
Økologi er den eneste løsning
Der praktiseres økologisk dyrkning i alle deres marker da det beskytter biodiversiteten og ganske simplet giver bedre vine… for os mennesker og miljøet!
Eksperimenterer med mindre og ingen sulfitter
Sulfitter tilsættes for at beskytte vinen, men nogle vine har et naturligt (lavt) indhold af sulfitter, så måske man kan helt undgå at tilsætte yderligere SO2?